tirsdag den 27. september 2011

Kastaniedyr

Vi har lavet kastaniedyr! En søndag eftermiddag i solskinsvejr! Så bliver det vidst ikke meget hyggeligere!

fredag den 23. september 2011

To do liste!

Har set hos Pif-paf-puf at der er en "stress leg" ;) igang med projekter! Her er min to-do liste!

1. Hækle en smølf! - vi er bidt af en gal smølf herhjemme, så må have en lille en af slagsen i hæklet udgave! Bruger ham på billedet som "model"

2. Drømmer om at sy mig en efterårsjakke i tyk brun fløjl- den er p.t. på tankebasis, men tegner den snart!

3. Et par cowboybukser til min store dreng med Lynet McQueen på. (Han har lige afgivet sine yndlingsbukser med Lynet på til lillebror)

onsdag den 21. september 2011

Amagerhylde

Fandt denne yderst fine Amagerhylde på vejen hjem fra min Mor og Far- en dejlig sommeraften på cykeltur med mine piger! Vi vaskede den af og gav den en omgang lyseblå maling! Så nu er den hængt op ved siden af opslagstavlerne i vores spisekrog :) -Klar til alverdens nips og dimser!

mandag den 19. september 2011

Lille varm kjole

Har syet en lille varm kjole i fleece til en skøn 1 årig. Kan godt lide at man også kan bruge kjolen til hverdag og på kolde dage! :) også kan man da kun blive glad af de skøre pingviner!

Også er tjing tjing blevet mobil! Det kan da kun blive nemmere at sende indlæg ud nu! :)

torsdag den 15. september 2011

Bryllupsbukser

Min bror skal giftes og derfor måtte jeg sy nogle nye bukser til drengene. De er begge syet i fløjl. Til den lille er det dog babyfløjl! Til den store er der indvendige poselommer- han brokker sig hvis lommerne ikke er store nok- de er lavet af noget frøstof, men titter kun lige frem foroven. Til den lille er det udvendige lommer med hunde på!
Bukser til den lille

Bukser til den store, mangler der ikke et eller andet på knæene?
Og til pif paf puf s spørgsmål om hvor mange der mon kommer til at holde 60 års bryllupsdag, så går der i hvert fald 60 år før min bror gør! :) (jeg selv har 53 år igen!!!)

søndag den 11. september 2011

Sovepose!

Min mobil har fået ny sovepose. Var i seriøst hækle-underskud, så alle farver måtte i brug! (næsten)

tirsdag den 6. september 2011

Der er gået lidt skole i den...

Sommerferien er for længst slut. Jeg har fået nyt arbejde (skole), min yngste er startet i vuggestue, den næstyngste er stadig i børnehave og de 2 store er startet i 2. og 4. klasse! Det har været hårdt at komme igang igen efter sådan en lang ferie, hvor vi bare har slappet af i 7 uger sammen, men nu synes jeg efter hånden vi er inde i en god rytme igen! :)Det kreative er jeg også så småt ved at finde overskud til at lave lidt af igen... Ikke helt så meget som jeg egentlig gerne vil, men så småt. Til at starte med er det blevet lidt praktiske ting. Der var hårdt brug for frugtposer, så dem har jeg syet nogle nye af...

Vi har længe haft nogle IKEA opslagstavler hængende, og synes de var så kedelige, så nu har jeg malet dem. Lilla, rød og lyseblå! Her ses de 2 af dem. Har lavet skoleskemaer, så de 2 store kan se hvad dagen bringer, på den anden hænger vores skema over hvad der er af arbejdsopgaver i løbet af ugen. - og så skal der jo også være plads til diverse kunstværker! :)