søndag den 2. september 2012

Ny logistik anno 2012

Så starter hverdagen lidt mere fra i morgen!

Min mand skal starte nyt job, samtidigt med at han også skal til at studere. Det vil sige at han ikke længere arbejder hjemmefra. Han har altid, mens vi har haft børn arbejdet hjemme og har derved kunnet være en stor del af børnenes liv. Han har været der når der har været sygdom, tandlægebesøg etc. Nu skal vi alle 6 ud af døren om morgenen!

Vi har også 4 børn, som selvfølgelig skal gå til en masse spændende ting. Vi har 3 gange gymnastik, 1 gang fodbold, 2 gange spejder og det løse med venner, klub og skole. Alle ting på hver deres tidspunkt, hvert deres sted.
Far skal læse 1,5 gange om ugen om aftenen også har han lidt sport, som heldigvis ligger sent om aftenen, så det kan han selv klare uden den store logistik;) Men det betyder jo nok at den mindste må med rundt og aflevere hist og pist og han får nok også lidt ventetid i diverse gymnastikomklædningsrum ;) - vi må se det som kvalitetstid!

Kalenderen er i hvert fald svær at få til at gå op hvis ingen skal misse ud på deres fritidsinteresser, så har booket lidt babysittere til når der lige kommer små "ekstra ting" ind, så som forældremøder og lejrskole.
Heldigvis har vi en Mormor og Morfar og en moster der er pensioneret og som gerne vil være sammen med vores afkom! Tak til dem! :)

Her er et billed fra vores ferie, hvor tiden stod stille og vi kunne slappe af dagene lange! Heldigvis er vi gode både til at holde ferie OG til at holde hverdag!! :)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar