Viser opslag med etiketten frugtpose. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten frugtpose. Vis alle opslag

lørdag den 4. februar 2012

DIY Frugtposer

Så er der lav beholdning i frugtposer igen- gad vide hvor de bliver af? - nogle af frugtposernes skæbner er dog kendte... De er gået til halv banan, der er blevet glemt over en weekend eller under en engelskbog... snif.

Nu er der blevet lavet lidt nye. Jeg har også fotograferet hen ad vejen ved en af poserne- den med snegl på. Det kan man se her! :)

Klip 2 lige store stykker stof. Yderstof og foer. 

Sy dem sammen R mod R i den øverste kant

Fold det ud. og fold på den lange led (R mod R)

Foeret syes hele vejen rundt på nær et vendehul i bunden.

Sy yderstoffet sammen helevejen rundt på nær 1 cm i toppen.


Sy hjørnerne op, hvis den skal have lidt bund.
Vend poserne rundt igennem vendehullet i bunden af foeret.



Sy hullet sammen i bunden af foeret

Put foer ind i yderpose.

Sy lige på den anden side af det hul der blev lavet i siden af yderstoffet, så der dannes en løbegang.

Træk en fin snor igennem hullet. 

Færdig pose set nedefra.

Færdig pose set oppefra.

tirsdag den 6. september 2011

Der er gået lidt skole i den...

Sommerferien er for længst slut. Jeg har fået nyt arbejde (skole), min yngste er startet i vuggestue, den næstyngste er stadig i børnehave og de 2 store er startet i 2. og 4. klasse! Det har været hårdt at komme igang igen efter sådan en lang ferie, hvor vi bare har slappet af i 7 uger sammen, men nu synes jeg efter hånden vi er inde i en god rytme igen! :)Det kreative er jeg også så småt ved at finde overskud til at lave lidt af igen... Ikke helt så meget som jeg egentlig gerne vil, men så småt. Til at starte med er det blevet lidt praktiske ting. Der var hårdt brug for frugtposer, så dem har jeg syet nogle nye af...

Vi har længe haft nogle IKEA opslagstavler hængende, og synes de var så kedelige, så nu har jeg malet dem. Lilla, rød og lyseblå! Her ses de 2 af dem. Har lavet skoleskemaer, så de 2 store kan se hvad dagen bringer, på den anden hænger vores skema over hvad der er af arbejdsopgaver i løbet af ugen. - og så skal der jo også være plads til diverse kunstværker! :)

onsdag den 2. februar 2011

Dagens høst

 Så har der været gang i maskinerne i dag. Det meste var halvfærdige ting, som bare manglede det sidste finish :) Frugtposen kaldte bare på mig, da jeg skulle til at smide stofrester ud. Synes den bliver sød til en pære! :D Hvalblusen mangler en stikning med en tvillingenål. Jeg må lære at bruge en tvillingenål, så jeg har et par bluser jeg skal øve mig på! Måske skulle jeg starte med noget prøvestof først- hvalerne har jo ikke gjort mig noget... SAVE WILLY! :)
Sweaterbukserne, bliver nok mest til hjemmehygge (hvilket jo så bliver hverdagsbukser) ej tænk et traumatiseret barn jeg får, hvis han får at vide at hans bukser var lavet af Fars gamle sweater (men den var blød!!!)
En halvsol! Kunne ikke stå for stoffet!

En bluse med små søde hvaler str. 2!

En halvsol frugtpose!

Slagtet sweater bukser... :) Super bløde!