Viser opslag med etiketten Sy. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Sy. Vis alle opslag

mandag den 22. september 2014

Nye puder

Er langsomt ved at skifte sofapuderne ud! Her er lidt billeder af de 3 første! Man KAN ikke få puder nok vel? 


søndag den 11. november 2012

Grydelapper - nemme at lave!

Så er der syet grydelapper- de er ment som inspiration til julegaver. De er ret nemme at sy, da der ikke er kantenånd rundt om. Vil gerne forklare hvordan de er lavet, hvis nogen derude i verden vil have en opskrift! :)

søndag den 26. august 2012

Minecraft nederdel

Har også syet en nederdel af samme stof som forrige bukser! Den er til min ældste datter, hun bliver snart 11.
Syede nogle sløjfer, som kontrast til det lidt drengede stof!
Stoffet er fra S&S og modellen er en halvsol! Nederst er der sort kantebånd i toppen Rib! Hun er lidt "urban jungle" ik ;)

torsdag den 23. august 2012

Mine craft bukser

Har syet nogle bukser til den mindste. De er onion 20022, stoffet er fra s&s. De er syet med refleks pipingbånd og rib ved fod og mave! Det sjove er at jeg i dag fandt ud af at stoffet ligner noget fra et spil der hedder Minecraft ;)
De er lidt lange, så vi venter på det bliver helt langebukservejr inden de kommer på! :)
Bagfra
Forfra

torsdag den 5. juli 2012

Drengetur... :)

Aaah hvilke salig luksus at have 2 børn alene i et par dage! De 2 store er på festival med bl.a. Ankerstjerne, Rasmus og Basim!
Kom til at købe 2 små fyre med hjem i dag fra Bamsefabrikken da vi lige var et smut i Tivoli og se på gamle Rolls Royser- fik også lige set en generalprøve på Fyrtøjet i Pantomimen. Min ældste dreng mindede mig om at han jo, som næsten den eneste i familien ikke havde sådan en... Så 2 stk. med tøj og sko! Vi kom hjem og opdagede at alt det tøj der var i gemmerne var pigetøj, så nu har de valgt noget stof, så jeg må i gang med at sy hele natten, så Jake og Bullerb har noget at skifte imellem...og nu 1 times tid senere er 1 sæt færdigt. Med snydelommer i bukserne!

onsdag den 9. maj 2012

Smukt træ!

Har ikke lavet træet selv, men synes at dette er et smukt træ!
Træet er fundet lidt øst for Horsens hvor vi var på besøg for at heppe på Far, som cyklede 155 km. dagen før Giro d'Italia! På billed nr. 2 ses utydeligt vores banner, hvor der står "FAR" på- tænkte at vi på den måde "ramte" lidt bredere i vores hepning ;)

tirsdag den 3. april 2012

Flere bukser

Igen et par bukser, lavet af vintage cowboybukser, en lomme og et af H&Ms Bumle strygemærker! Det er måske lidt unfair lige at sy sådan et strygemærke på, for så er man sikker på at drengen vil have dem på :) Bukserne her er str. 3 år i en lidt slimfit udgave!

Nederdel

Er gået i gang med at bruge stof fra lageret- har svært ved at smide stofrester ud.... For det ender jo tit med at de bliver brugt- men nu ER der altså for meget, så syr lidt hist og pist. I går aftes blev det også til en lilla babyfløjls nederdel, med brunt kantebånd, brun rib og grønt zigzag bånd! Tror begge pigerne kan passe den! :)

mandag den 2. april 2012

Bukser

Et par grønne "babyfløjl" bukser til ældste drengen, som skal have nye bukser igen- der er slidt hul på knæerne på 2 andre, så jeg må holde produktionen igang! Lommerne er denne gang i 2 forskellige størrelser i bilstof fra 2000- så vidt jeg husker!!!

torsdag den 22. marts 2012

Badesæsonnen kan starte

Har syet en badedragt til min datter- massere af strækstof, overlock og tvillingenål! Har tegnet den udfra 2 andre modeller og forlænget lidt hist og pist! I dag skal hun til svømning, så jeg håber den er god!!!
Hvorfor er det at mine tvillingenål altid knækker når jeg syr med dem?

lørdag den 4. februar 2012

DIY Frugtposer

Så er der lav beholdning i frugtposer igen- gad vide hvor de bliver af? - nogle af frugtposernes skæbner er dog kendte... De er gået til halv banan, der er blevet glemt over en weekend eller under en engelskbog... snif.

Nu er der blevet lavet lidt nye. Jeg har også fotograferet hen ad vejen ved en af poserne- den med snegl på. Det kan man se her! :)

Klip 2 lige store stykker stof. Yderstof og foer. 

Sy dem sammen R mod R i den øverste kant

Fold det ud. og fold på den lange led (R mod R)

Foeret syes hele vejen rundt på nær et vendehul i bunden.

Sy yderstoffet sammen helevejen rundt på nær 1 cm i toppen.


Sy hjørnerne op, hvis den skal have lidt bund.
Vend poserne rundt igennem vendehullet i bunden af foeret.



Sy hullet sammen i bunden af foeret

Put foer ind i yderpose.

Sy lige på den anden side af det hul der blev lavet i siden af yderstoffet, så der dannes en løbegang.

Træk en fin snor igennem hullet. 

Færdig pose set nedefra.

Færdig pose set oppefra.

lørdag den 28. januar 2012

Smiiiile

Den mindste har fået sin egen "nintendo" -Så nu har jeg syet en lille taske til den, med lommer til spil og selve maskinen!

mandag den 16. januar 2012

Pas på de knald røde gummi...

...Støvler! Jamen så kan det da næsten ikke blive flottere i regnvejr vel? Jeg har fået dem af min mand, som har været en uge i USA! Det vil så også sige at jeg har været alene om alt der har med hus og 4 børn at gøre! Har nedprioriteret alt sy/hækling og storhygget med ungerne- men Har dog fået klippet en nederdel, som mangler noget sort kantebånd inden det projekt kan komme videre! Må snart afsted til den lokale stofpusher! Min plan for i år er at sy mere til mig selv- og måske lidt færre ting til ungerne ;)

fredag den 15. juli 2011

Blomster

Lidt "heldoglykke" og en marguerit til håret. Hæklet med elastik inden i, vi kan ikke lide bøjlerne :)
Halv-sol i det mest nuttede blomsterstof. Det er fra en tidligere kollektion, som jeg lige måtte lave igen :) Elsker de blomster!


torsdag den 14. juli 2011

Mandetøj

Så ønskede manden sig nogle shorts. Så her er der 2 par til ham...
Begge par er med poselommer. Det brune par har også en lomme med klap bagpå! De grå er kantet med sort kantebånd ved lommen og forneden i en runding! :)
Her til aften kom der også et par til minimanden. Elsker når en lille rest bliver noget konkret! Bliver de ikke fine sammen???

Brunternede shorts

Brunternede shorts bagfra

Grå shorts

mandag den 11. juli 2011

sommersyning!

Nyder fuldstændig de her dage i sommerferien, hvor ungerne leger i stuen/haven og jeg syr omkap til. Fik udgangstilladelse til en alene tur i den lokale stofpusher... det er trods alt bedst alene ;)
Så med ny ladning af stoffer og elastik fik jeg lavet lidt i dag:



Denimnederdel til ældstepigen med blomsterkant. Tror også der kommer en hæklet blomst på en af dagenen ;)
Et stk. helsol-nederdel med 8 farver... er spændt på at se den på yngstepigen!!!

tirsdag den 24. maj 2011

Hvordan får man græs af bukser???

ÅÅÅÅH nej, der er kommet græs på Yngstens bukser... Hvordan mon jeg får det af igen???

Knickers med bue v. knæet. og 2  små lommer- til græs?

tirsdag den 17. maj 2011

Skovturstæppe!

Så kan det altså godt holde op med at regne, for mit nye skovturstæppe er færdigt! Det er syet af ALT for mange kvadrater af 11*11 cm- i alt fra bomuld, nylon til fleece. Brugen af faste og strækstoffer i en pærevælling kan ikke anbefales, hvis man er perfektionist. (det er jeg heldigvis ikke, men er blevet et par grå hår rigere)
Her ses tæppe, på falsk græsbaggrund, med skoldkop-befængt hyggefyr på!
På bagsiden er der noget coated nylon, så man burde ikke blive våd bagi, hvis græsset stadig er fugtigt!

I kanten er der en løbegang, hvor jeg har trukket en bred snor igennem (syet af 7 cm bred stofstrimmel lagt sammen ala skråbånd af samme stof som bagsiden). Trækker man tæppet sammen bliver det til en kæmpe taske, lige til at smide strandeffekter eller lign. ned i! :) Håber den bliver smart at have med sig!

-også kan det godt holde op med at regne- blev der sagt!