søndag den 30. oktober 2011

Hue-tiden nærmer sig

Så er der lavet nye elefanthuer til drengene! Der er godt nok pindsvin på! Har selv lavet mønsteret efter en hue str 1 år og har så lavet det større år efter år og siden også lavet den spids! Stoffet er fra S&S :)
Vendbar fleecehue til Buster.
Hue til Walter- ikke gul i år ;)

onsdag den 19. oktober 2011

Twix-kage

Er ved at lave en Twix-kage! Havde købt en dåse karamel i Tjekkiet og takket være google Translate har jeg fundet ud af, at det svarer til kondenceretmælk på dåse- der allerede er kogt! Har lavet en smuldredejsbund og kogt karamellen sammen med lidt smør og nu står den til køl, så den kan blive chokoladificeret senere!!! Gys den bliver god... Håber jeg! Elsker dåsen- tænk at jeg turde købe den!!!

mandag den 17. oktober 2011

Luffe

Et stk hæklet luffe. Hæklet på nål nr. 10 i Eskimo uldgarn på ca. 37 min.
Så mon ikke jeg får lavet den anden i morgen?

søndag den 16. oktober 2011

Nyt design

Har siddet og været kreativ ved min computer... Som den opmærksomme læser nok kan se, så har "Tjing Tjing" fået et lille løft i designet!
Min smølf har ikke fået hverken arme eller ører, men det kommer...

Har p.t. en meget skøn tiltrængt efterårsferie, som helt klart står i børnenes tegn. Har du også tiltænkt mig en tiltrængt tur til S&S, så jeg kan få købt lidt ind til den "efterårsjakke" jeg vil lave... Bruger "" fordi den sikkert ikke når at blive færdig inden vinterjakken skal på...

Her et lille stemningsbilled af dagens efterårsudflugt til frilandsmuseet. Bliver helt glad i låget af at se på det :)
Madpakke på frilandsmuseet!

fredag den 7. oktober 2011

Ingen arme ingen kage...

Smølfen har ingen arme... Og heller ikke mund, øjne, ører eller fodsåler! Men det kommer! Har haft en lille syg 2 årig med mund/fod/hånd syge (som smølf i hvert fald ikke bliver smittet med forløbigt) så det mest kreative der er foregået den sidste uges tid er at se Handy Manny!

søndag den 2. oktober 2011

Æv!

Har lige været til fødselsdag hos nu 1 årig niece! Syede dukketøj til dukke, som matchede den kjole, som pigen fik! Men glemte at nupse et billed af den- den var ellers fin med strømpebukser, kjole og kyse! Men den på dette billed!

Har nydt solskinsvejret i weekenden ved at lave så lidt som muligt! Og mon ikke også at 1. Okt. VAR sidste gang vi grillede og sad ude for i år?

Lige inden vi gik ind i går sad vi med tæpper og hyggede. Min 4 årige sagde så, efter han hørte en lamende lyd: hov! Det var vidst en dinosaurus- eller også var det en motorcykel! Hmmmm!!! Iskold logik! :)